SERVICECENTER HAVE/PARK & ENTREPRENØR

ET HØJT SERVICENIVEAU GIVE GLADE KUNDER

Herning Skov, Have & Park Maskiner har siden starten i 1957 solgt og serviceret maskiner inden for have, park og vej. Indsigtsfuld rådgivning, et højt serviceniveau, dygtige, veluddannede montører og egne servicevogne er fundamentet for gode kunderelationer.

I Midt og Vestjylland er vi en af de førende forhandler af have/park maskiner. Vores kunder er især kommuner, boligselskaber, anlægsgartnere, kirker og institutioner samt mange private kunder der har hang til kvalitets produkter. Vi er et godt blandet team bestående af 9 medarbejdere, heraf 4 mand på værkstedet og i serviceafdelingen.

HAR DU BRUG FOR SERVICE?

Kontakt os på Servicetelefon 97 12 91 11 – 22 13 91 11.

Uden for normal åbningstid kan værkstedet træffes mod gebyr.

SERVICE OG REPARATIONER UDFØRES PÅ STEDET

Alle maskiner, der bruges professionelt, bliver slidte. Når en maskine skal have udskiftet sliddele eller går i stykker, rykker vores montører hurtigt ud til dig i vores servicevogne. Vi løser 70 – 80 % af alle reparationer og serviceopgaver på stedet, så du får minimal spildtid og hurtigt kan fortsætte arbejdet. Når opgaven kræver lift, kører vi maskinen til vores eget serviceværksted. Vi kan både hente og levere dine maskiner. I nødsituationer har vi låne­ og lejemaskiner.

VÆLG EN AUTORISERET FORHANDLER

Når du vælger Herning Skov, Have & park Maskiner, vælger du en autoriseret forhandler. Det betyder, at du bevarer garantien og får udskiftet sliddele med originale reservedele. Som autoriseret forhandler kan vi tilbyde produkt­, program­ og motoropdateringer, der optimerer maskinerne og giver større køreglæde og ikke mindst økonomi.

DIN GARANTI FOR DRIFTSIKRE MASKINER

Vores medarbejdere er løbende på tekniske kurser, så de er helt opdaterede på den nyeste viden. De har naturligvis det rigtige værktøj, og de sørger for at dokumentationen ved udført service og reparation er i orden. Vi gennemfører alle lovpligtige eftersyn og hovedeftersyn og tilbyder brugerkurser, så dine medarbejdere kan udnytte maskinerne optimalt.

Herning Skov, Have & Park Maskiner giver unikke fordele og ekstraordinær god service:

  • Servicevogne til opgaverne i marken
  • Vi reparerer og servicerer alle former for maskiner indenfor have/ park
  • Vedligehold og reparationer på stedet eller på eget værksted
  • Låne- og lejemaskine når det brænder på
  • Vagtordning og udvidet vagtordning i højsæsonerne
  • Dag til dag levering fra eget stort reservedelslager
  • Vi efteruddanner løbende vores mekanikere
  • Vi gennemfører alle lovpligtige eftersyn
  • Produkt-, program- og motoropdateringer
  • Vi laver gerne tilbud ved større reparationer

 

”Herning Skov, Have & Park Maskiner er dygtige, hurtige og effektive, når vi har en maskine, der skal serviceres eller repareres. Det betyder alverden for os, at de oftest kan løse opgaven på stedet, så vores ejendomsfunktionærer hurtigst muligt kan komme tilbage til deres arbejdsopgaver.”

Kjeld Kristensen, Inspektør i boligselskabet Fruehøjgaard